Definition af mobning:
Mobning opstår, når én eller flere personer gentagne gange og over tid udsætter en anden for nedværdigende, truende eller voldelig adfærd. Det kan komme til udtryk gennem systematiske drillerier, trusler, slag, tvang eller ved bevidst at udelukke nogen fra fællesskabet.
Mobning sker også, når en persons grænser gentagne gange overskrides – for eksempel gennem sårende eller nedladende kommentarer – og adfærden fortsætter, selv efter at vedkommende har sagt fra.
Mobning handler ikke kun om enkeltstående episoder, men om et mønster af adfærd, der skader den enkelte og underminerer trygheden i fællesskabet.
Skolen tolererer ikke mobning – herunder sexistisk, racistisk eller anden krænkende adfærd. Vi arbejder aktivt for at sikre et trygt og respektfuldt fællesskab for alle.
Det er vigtigt at fremhæve, at der er forskel på mobning og kortvarig drilleri/hverdagskonflikter. Ikke alle negative handlinger er mobning. Drilleri er ikke i sig selv mobning, det kommer an på, ‘hvad der drilles med’, og hvordan den udsatte person selv opfatter det. Enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale eller fysiske angreb er ikke identisk med mobning, men tages de enkelte episoder ikke alvorligt, kan det udvikle sig til mobning. Derfor arbejder løbende med trivsel for at undgå mobning.
Således arbejder vi med trivsel for at forebygge og undgå mobning
Ugentligt samarbejde i lærerkollegiet
På ugentlig basis arbejder lærerne pædagogisk og systematisk med elevernes trivsel og udvikling. Der deles observationer og evt. bekymringer, og kollegiet samarbejder om pædagogiske løsningsforslag, som implementeres og evalueres løbende.
Løbende pædagogisk indsats
Aktuelle udfordringer observeres kontinuerligt, og der arbejdes målrettet med løsninger, indtil udfordringerne er håndteret. Lærerne samarbejder løbende og sparrer fagligt for at styrke både undervisning og elevtrivsel.
Forebyggende arbejde i klasserne
I klasserne afholdes samtaler med fokus på at skabe trygge og inkluderende fællesskaber. Eleverne lærer at håndtere konflikter og tage ansvar for deres sociale omgang. Vi har f.eks. “klassens time” på skemaet, hvor der er afsat tid til at tale om klassens trivsel. Eksempelvis drøftes mobilbrug, forbrugsvaner og fælles sms-kultur som en del af den sociale dannelse.
Relationsarbejde
Positive og tillidsfulde relationer mellem lærere og elevere – samt eleverne imellem – er fundamentet for trivsel og læring. Der arbejdes aktivt med at opbygge og vedligeholde disse relationer gennem nærvær, dialog og fælles aktiviteter. Vi har en fast tradition for at starte dagen med at hilse på hinanden – vi giver hånd og øver os i at vise omsorg og respekt for hinanden. Det skaber tryghed, fællesskab og en god stemning i klassen – hver eneste dag.
Struktur, forudsigelighed og rammer
Skolen prioriterer tydelige rammer og forudsigelighed i hverdagen. Det skaber tryghed og understøtter et stærkt læringsfællesskab, hvor alle elever kan udvikle sig fagligt og socialt. Vi har mange fælles rytmer og rammer, f.eks. morgensang, hvor vi synger sammen- hver morgen. Det er en god start på dagen.
Undervisning med fokus på dannelse, fællesskab og demokrati
Undervisning med fokus på demokrati, medborgerskab, oplysning, ligestilling, medansvar, mm. giver eleverne viden om rettigheder, pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Samtidig styrkes deres evne til at deltage aktivt i samfundet og værne om værdier som ligeværd, solidaritet og fællesskab. Vi øver os i at tage hensyn til hinanden, og ser hinanden som en del af fællesskabet.
Skolens pædagogik understøtter det gode faglige fællesskab og trivsel. Alle fag vægtes lige højt, og eleverne oplever hurtigt, at vi hver især har noget særligt at byde på – alle er gode til noget. Dette styrker selvtillid og respekt for hinandens fagligheder.
Forældresamarbejde
Et tæt samarbejde er mellem skolen og forældrene er væsentligt i denne sammenhæng. Sådan kan man understøtte skolens forebyggende initiativer. Som forælder kan du:
-Tal med dit barn: Vis interesse for skoleliv ved at spørge nysgerrigt til klassens trivsel
-Styrk dit barn: Støt dit barn i at være en god klassekammerat. Det kan du bl.a. gøre ved at tale positivt om andre klassekammerater.
– Samarbejd med skolen: Deltag i dialogen med skolen om trivsel i klassen. Støt op om skolens retningslinjer( i skolens forældrehåndbog), for eksempel ved at tage en snak i forældregruppen om en god, fælles tone i klassen.
– Hjælp skolen med at forme en fælles klassepolitik omkring regler for brug af mobiltelefoner- i privat regi -sammen med andre klasseforældre. Eleverne mødes privat, og fælles aftaler gør forskel og har forbyggende effekt.
– Kontakt klasselæreren, hvis du har en bekymring.
—
Når vi som skole bliver opmærksomme på mobning eller adfærd, der kan relateres hertil, handler vi straks og målrettet for at sikre et trygt og inkluderende miljø for alle.
Sådan gør vi:
Handleplan
Konstateres der mobning i klassen, skal der udarbejdes en handleplan, som skal overholdes.
En handleplan kan indeholde:
- Samtaler med børnene enkeltvis, for at få nøjere kendskab til, hvad de enkelte børn oplever, og for bedre at kunne hjælpe med at ændre klassekulturen.
- Konkret plan med en møderække- f.eks forældremøder, individuelle møder.
- Der lægges op til at alle tager ansvar, og at ingen kommer til at fremstå som ”den ansvarlige”. Vi lægger vægt på et fælles gruppeansvar.
- Der aftales / eller gennemgås regler om ændret klassekultur og adfærd.
- Der aftales, at der løbende følges op på elevens og klassens trivsel og fælles adfærd. Forældrene vil løbende blive informeret om klassens trivsel
- Sparring med skolens egne eksperter på området. Skolen har uddannede lærere med særlig fokus på mobning og forebyggelse.
- evt. inddragelse af eksterne eksperter på området, professionelle konsulenter
- Er der tale om hændelser, som kræver inddragelse af myndigheder, udarbejder skolen underretning, evt. kan andre myndigheder inddrages.
—-
Særligt ift. digital mobning og digitale krænkelser
I skolen er telefonerne slukket ( dvs. eleverne
afleverer deres mobiltelefoner- hver morgen ) og computeren anvendes til undervisning.
Skolen er bevidst om, at de unge bevæger sig på mange digitale platforme
(også udenfor skoletiden) og det er derfor vigtigt, at skolen har fokus på at sikre formidling af viden om tendenser, konsekvenser og udfordringer forbundet med digitale krænkelser.
Skolen har følgende strategi ift. forebyggelse af digital mobning og krænkelser ( herunder sexkrænkelser, mobning, afpresning, billeddeling og andre ubehagelige oplevelser på nettet) Vi gennemfører :
- forebyggende aktiviteter og samtaler i klasserne. I de yngste klasser taler vi med eleverne om mobiltelefon-kultur og der aftales fælles mobil og sms- politik i samarbejde med forældrene.
- skolen gennemfører undervisningsforløb i digital dannelse i faget “It og medier” fra 7.klasse. Her er der også et undervisningsforløb dedikeret til SoMe.
- oplæg i klasseren med fokus på konkrete emner ved skolens egne uddannede eksperter på området
- vi har løbende samarbejde med diverse samarbejdspartnere f.eks. ” Red Barnet“, “Center for Digital Dannelse “, Girl talk og Sletdet-rådgivningen.
Girltalk.dk holder oplæg (efterår 2023)
Handleplan ift håndtering af digital mobning
- Skolen skal først danne sig et overblik over situationen.
( hvem, hvornår, hvor, hvordan. Skolen skal granske situationen) - Samtaler med børnene enkeltvis, for at få nøjere kendskab til, hvad de enkelte børn oplever, og for bedre at kunne hjælpe med at ændre klassekulturen.
- Evt. en plan med en møderække- der aftales, om f.eks forældremøder, eller de individuelle møder foretrækkes.
- Skolen vil evt. indhente vejledning og sparring via telefonisk rådgivning v/ København Kommune (SOF)
- Skolen udarbejde en handleplan. Formålet er at rette op på situationen.
Er der tale om hændelser, som kræver inddragelse af myndigheder, udarbejder skolen underretning, evt. kan andre myndigheder inddrages.
—
Der er formelle krav til handleplan
(Kilde: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/april/170428-krav-om-antimobbeindsats-paa-grundskoler-og-ungdomsuddannelser)
Uddannelsesstedernes ledelse skal i konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende inden for en frist på 10 arbejdsdage udarbejde en handleplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.
Ledelsen skal endvidere træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer.
Berørte elever og forældre skal informeres herom.
—
Når skolen udarbejder en handleplan, er det afgørende, at den følges nøje. Handleplanen er et centralt redskab i samarbejdet mellem skole, elev og forældre, og den skal sikre en målrettet indsats for elevens trivsel og udvikling.
Hvis handleplanen ikke overholdes – enten af eleven eller forældrene – kan det få konsekvenser for det videre skoleforløb og kan i særlige tilfælde, føre til udskrivning af eleven. Læs mere her om udskrivningsregler.
—
Du kan kontakte klageinstans hos Dansk Center for Undervisningsmiljø for elever og forældre, hvis du mener at skolen ikke lever op til sine forpligtigelser. ( https://dcum.dk/)