Steinerskole eller Waldorfskole – hvad er forskellen ?
Den første steinerskole blev grundlagt for over 100 år siden af Rudolf Steiner, som er kendt som grundlægger for steinerskolerne. Der er sket meget siden, og i dag er steinerskolerne i Danmark i en spændende udvikling og fornyelse.
På vores skole er vi drevet af moderne og progressiv tankegang. Vi tilbyder undervisning af høj faglig kvalitet og inddrager waldorfpædagogik som centralt pædagogisk værktøj.
Waldorfpædagogik
Waldorpædagogikken er for alle og bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder, at undervisning og indlæring er tilrettelagt nøje efter barnets alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og læringsmetoder adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i waldorfskolerne, foruden de klassiske fag som dansk og matematik, stor vægt på kreative og kunstneriske fag som musik, billedkunst, idræt og håndværksfag.
Pædagogikken bygger på en tredeling mellem menneskets intellektuelle, fysiske og psykiske udvikling. Denne tredeling ses i strukturen af fagene, men også i selve undervisningen. Erfaring og undersøgelser viser nemlig, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på waldorfskolerne.
Waldorfpædagogik i punktform
– fokus på undervisning i færdigheder indenfor læsning, matematik, naturfag, musik, sprog, bevægelse, håndværk og it. Alle fag er lige vigtige.
– struktur af fagene – hverdagen har også en fast struktur
– “tanke, følelse, vilje”- fokus på at stimulere koncentration og læring i timerne.
– Veksling i hverdagen mellem undervisning og pauser.
Pædagogiske overvejelser på vores skole
Waldorf Skolen i København S/I hviler på waldorfpædagogiske impulser, hvilket betyder, at skolens faglige fokus handler om færdigheder inden for læsning, matematik, naturfag, musik, sprog, bevægelse og håndværk.
Eleverne fremstiller selv deres hæfter ud fra den fortællende og levende undervisning, der på den ene side følger en undervisningsplan og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elevs behov. Pædagogikken er videreudviklet, så den svarer til vores tid. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskaber om, og kan indleve sig i det, som de ud fra deres aldersmæssige udvikling har brug for.
Waldorfpædagogikken er et pædagogisk redskab.
Skolens mål er at sikre motiverende højkvalitetsundervisning, kvalificerede lærere og sikre et spændende, inkluderende læringsmiljø.
Kundskaber er hellere ikke mål i sig selv, de er først og fremmest midler til at udvikle mennesket i dets tanke, følelse og vilje, så eleverne efter endt skolegang kan gå ud i livet som kritisk tænkende, robuste og modstandsdygtige unge mennesker.
Al undervisning i waldorfkolen skal være kunstnerisk anlagt. Eleverne arbejder meget med kunstneriske discipliner i alle fag, hvilket dog ikke betyder, at de skal uddannes til kunstnere. Det kunstneriske er et element af undervisningen for at udvikle deres lyst og evne til at lære.
Vi arbejder også meget med håndarbejde, design og sløjd (crafting). Dette fordi, at håndarbejde stimulerer elevernes indre motivation, selvtillid, understøtter arbejdsro og arbejdsflow og sørger for at man har “det fælles tredje”. Man bliver glad, når man arbejder med hænder.
Musikken, musikundervisning og instrumentundervisning fylder også meget. Dette fordi musikken taler til vores følelser og udvikler elevernes viljestyrke og selvtillid. Vi har morgensang hver morgen, hvilket styrker vores fællesskab.
Engelsk- og tyskundervisningen begynder i 1. klasse. Undervisningen tager også eleverne på en rejse gennem menneskets kulturelle udvikling.
Efter skolen
I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, har man mulighed for at udvikle kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet og evne til at tænke projekt- og procesorienteret.
At arbejde koncentreret med mange forskellige fag, som vægtes ligeværdigt, giver eleverne en indsigt i egne evner, som mange voksne først erkender adskillige år efter deres skoletid. De elever, som søger videre til ungdomsuddannelse og senere de videregående uddannelser, kommer ind på deres drømmeuddannelse og har ingen problemer med at følge med.
Eksamensfri skole
På en waldorfskole giver vi ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt, ikke fordi de skal opnå høje karakterer. En anden fordel ved dette er, at eleverne kan tænke frit. Den frie og kritiske tænkning, sammen med demokratisk dannelse, er prioriteret højt.
Hvordan evaluerer vi elevernes arbejde?
Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling, trivsel og indlæringsfremskridt. Forældrene følger naturligvis med. Læs mere her.
Waldorf pædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun boglige fremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i de disciplinære, kunstneriske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele, såvel i deres undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.
På waldorfskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den faglige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.
Hvordan vælger eleverne en ungdomsuddannelse?
Waldorf Skolen i København har et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).
UU besøger skolen en gang om året for at formidle uddannelsesinformationer både til skolens elever samt deres forældre. Læs mere om UU her
De tidligere steinerelever siger…
Vi kan anbefale at læse Thomas Uhrskovs interviewbog “Leve Helheden” Citater fra bogen:
“Er du klar over, at 40 procent af eleverne i min gamle klasse er blevet selvstændige? Og det er næppe fordi, de ikke kan få et almindeligt job – det er fordi de er blevet gjort interesseret i livet.”
Ulrik Bing, iværksætter og tidligere elev på Vidarskolen
“På en steinerskole er der altid noget, man er super god til. Jeg var ordblind, men det betød blot, at lærerne fokuserede endnu mere på det indholdsmæssige i mine stile. Jeg blev opmuntret til at skrive, selv om jeg havde problemer med stavningen, og i dag er det ikke forkert at sige, at jeg er blandt de mest skrivende i Alka.”
Anne Lindeskov, kgl. kapelmusiker, tidligere elev på steinerskolen i Kvistgaard og Vidarskolen
“Når du begynder at forstå, at alting hænger sammen, og når du får respekt for, at forskellige måder at gøre tingene på er ligeværdige, så bliver du bedre til at navigere i komplekse sammenhænge. “
Cecilie Cornette, psykolog og tidligere elev på steinerskolen i Odense“Jeg tror at det er i overskolen, man høster alt det, som er sået i grundskolen. Det er vigtigt at runde af og gå til vejs ende. Der er intet, man ikke kan nå bagefter – også selv om der ikke er karakterer.”
Anne Black, designer, tidligere elev på steinerskolen i Odense
Om Steiner – historisk tilbageblik
Vi rejser mere end 100 år tilbage i tiden:
Det var en spændende tid, med plads til at udforske mange nye discipliner, herunder f.eks. psykoanalysen (Freud) , analytisk psykologi ( Jung) med mere.
Rudolf Steiner var en østrigsk filosof, forfatter og arkitekt, som levede fra 1861 til 1925. Han uddannede sig i en naturvidenskabelig retning, men ved siden af studierne var han optaget af det humanistiske og læste en række af hovedværkerne inden for den tyske filosofi. Han blev optaget på Den Tekniske Højskole i Wien og fik til opgave at udgive Goethes naturvidenskabelige skrifter. Steiner fortsatte sit arbejde ved Goethe- og Schiller-arkivet i Weimar og tog en doktorgrad i filosofi.
Med kombinationen af sin både naturvidenskabelige og humanistiske baggrund var han optaget af forskellene mellem den stærke materialisme i tiden og det spirituelle. Det førte til grundlæggelsen af en ny filosofisk retning ( som Steiner har grundlagt), antroposofien, som betyder ”viden om mennesket”.
I 1907 skrev Rudolf Steiner et langt essay om uddannelse og spirituel videnskab, hvor han beskrev de grundlæggende faser i et barns udvikling, og hvordan man ved at tage hensyn til disse faser kunne skabe en sund tilgang til barnets uddannelse. Det var forstadierne til steinerpædagogikken som han udviklede videre. Pædagogikken tager altså udgangspunkt i det enkelte barns alder og udvikling og bygger mere konkret på en tredeling, der skal tage højde for elevens tanker, følelser og vilje. Derfor er der for eksempel stort fokus på at skabe oprigtig begejstring for hvert enkelt fag, så undervisningen er vedkommende og ikke føles som nødvendig tvang.
I 1919 ( lige efter 1.verdenskrig) blev den første skole etableret i Stuttgart i tilknytning til cigaretfabrikken Waldorf Astoria. Deraf navnet Waldorfpædagogikken. Direktøren, Emil Molt, havde nemlig allerede formået at samle de nødvendige midler og tilladelser til at starte en skole, og han opfordrede Rudolf Steiner til at grundlægge en skole for både funktionær- og arbejderbørn. Dvs. den første steinerskole var en pioner ift at være skole for alle børn og ikke kun for eliten, og det var et forsøg på at give arbejderbørn både en uddannelse og en dannelse, så de kunne klare sig i fremtiden.
Pædagogikken har etableret sig fint i skolerne i alle verdensdele, og blev siden udviklet og tilpasset. Steiners filosofi blev senere kritiseret af mange, ligesom mange andre retninger og discipliner, som blev opfundet på daværende tidspunkt- tilbage i 1900.
Waldorfpædagogikken bruges den dag i dag som navn for moderne pædagogisk retning, videreudviklet på baggrund af Steiners tanker om pædagogik og opdragelse.
Steinerskolerne i Danmark tilbyder højkvalitets undervisning, hvor børn har en dagligdag fyldt med boglige fag, natur, håndværk, kunst og musik.